søndag den 31. oktober 2010

Æblekage med marcipan, chokolade og hasselnødder

De sørgelige rester...
Så blev kagen (næsten) færdig og den smagte rigtig godt!

Desværre kunne den helt nybagte kage ikke lide cykelturen fra Frederiksberg til ydre Nørrebro i cykelkurven, så køn var den ikke ligefrem, da jeg endelig nåede frem til STORkageDAG hos min kusine

En sød pige kaldte den rustik - Det var den bestemt!

Den var lækker, svampet og havde en næsten karamelliseret skorpe på grund af marcipanen. 

Jeg...



STOR kageDAG!

I dag holder min kusine og hendes veninder deres årlige stor KAGEdag, hvor alle medbringer en kage. Jeg er også inviteret og havde først tænkt mig at bage brownie lagkagen med hindbær mousse, men det kunne jeg ikke nå. Så derfor tænkte jeg at bage den fantastiske banankage, men kiosken havde overraskende nok ingen bananer kl 4 i nat, da jeg besluttede at købe ind på vej hjem fra byen. Derfor blev det til grundopskriften på banankagen, men så bare med ingrid marie æbler, hakket mørk chokolade med nødder og marzipan og en smule dadler.

Nu er problemet så bare, at den simpelthen ikke vil blive færdig bagt! Jeg har jo sådan en kombi-ovn og det er aldrig til at vide, hvor lang tid ting tager i sådan én.

Jeg skulle have været der nu, men kagen bager stadig....håber den bliver færdig inden dagen er omme....

mandag den 25. oktober 2010

Speltkernesalat med feta, ferskner og basilikum

Det her er min kusine og tantes opskrift, men jeg har fået lov til at smække opskriften ud her og det er jeg glad for.

Jeg fik den første gang, da jeg var på besøg hos min tante og onkel i Hillerød og jeg har været fan lige siden...

Der har tidligere været en "Brugsen har ingen parboiled speltkerner"-version med bulgur i stedet for spelt herinde, men den er altså bedst med speltkerner! -Efter min mening ihvertfald.

Til en stor portion skal du bruge...

Rødspætter en papilotte med Blå Castello

Jeg har haft lyst til panerede rødspættefiletter hele dagen, men hvis man glemmer at købe æg, er det meget svært at få raspen til at sidde fast...

Derfor blev det i stedet til rødspætter en papilotte fyldt med lækker Blå Castello, på en bund af Ingrid Marie æbler og det smagte helt vildt godt!

Blå Castello er jo en af mine absolut favorit oste, som er super god sammen med fisk, fordi den tilfører fisken saft og et lille interessant bid. Jeg bruger den også til fiskepakker med laks.

Du skal bruge...

torsdag den 21. oktober 2010

Efterårsrengøring i bloggen

Jeg har længe tænkt, at det lidt er noget rod, at jeg ikke har mere specifikke etiketter på mine indlæg.

Derfor har jeg nu, i anledning af ferien og overspringshandlinger en mas (jeg burde læse både mikrobiologi og dynamisk biokemi), inddelt alt under hvilken ret det er.

Fx findes alle pastaretter nu både under opskrifter OG pasta. Smart smart!

God dag til alle jer derude...

onsdag den 20. oktober 2010

Østrigsk for bloggere...

Rasmus skrev lige og spurgte om jeg da ikke skal med til vinsmagning af østrigske vine på lørdag og det skal jeg da. Havde en aftale, men den er blevet aflyst og vupti: Til vinsmagning jeg iler på lørdag.

Ses vi?

Asiatisk nudelsuppe med....

Nu var jeg jo i Føtex og købe super lækker lammefilet i weekenden. Der var rester og de skulle bruges godt og til noget nyt.

Det blev til denne asiatisk inspirerede nudelsuppe på oksebouillon. Den er fyldig, kraftig, lækker, varmende og mættende.

Du skal bruge...


søndag den 17. oktober 2010

Ugens tip: Billigt og lækkert kød

New zealandsk lammefilet til en værdi af 90 kr for bare 25 kr
I går var jeg sammen med kusinen og vi havde begge ustyrligt meget lyst til kød - en spise vi pga. den stramme økonomi ikke under os selv særlig tit. Vi begav os mod Føtex på Vesterbrogade, da vi ikke turde stole på Døgn Nettos kød-udvalg. Det viste sig at være en fremragende idé, for stort set alle de dyre udskæringer af høj kvalitet var sat ned til billige penge, da de har lukket i dag søndag og bare skal have solgt ud.

Jeg ved ikke om de er på tilbud fra starten af dagen, men vi var der lige en time inden lukketid og fik lammefilet til en værdi af 90 kr for bare 25 kr.

Til lammefiletten fik vi bagte rødbeder i en parmasan-creme, en grøn salat med mango og ristede nødder, hele ovnbagte gulerødder med rosmarin og en vildt-sauce med min mors hjemmelavede solbærsyltetøj, skimmelost og rødvin. SUPER LÆKKERT!

Desserten (eller D, som min kusine kalder det:)) bestod af brændte figner med creme fraiche.

Om jeg blev mæt? Ja også i den grad!

fredag den 15. oktober 2010

OSTostOSTostOST


Dejlig aften med ost i lange baner!

På brættet var der:

-Prima Donna (én af mine personlige favoritter)
-Gede gouda (som jeg aldrig havde smagt før, men den var sindssygt lækker! Diskret smag, fast og cremet i konsistensen)
-Blue Dream (også en gammel kending i mit køleskab. Meget castello-agtig, men knap så dyr)
-Land brie
-Buko friskost med cognac og hasselnødder (meget sød)
-Chili gouda
-Gederulle (rester fra chevrè chaud vi fik til forret sammen med et glas bobler)
-Hvidløgspølse

-Bær gelé med chili, vanilje og balsamico
-Sukkersyltet ingefær i sirup
-Vaniljeæbler
-Valnødder i honning
-Hyben chutney a la Anne-Mette
-Basilikumspesto a la Katrine
-Peberfrugt-valnøddepesto a la Katrine

-Vindruer
-Radiser


og godt brød a la Katrine, samt rødvin i stride strømme...

Et fest måltid og en rigtig god tradition!

torsdag den 14. oktober 2010

Genudgivelse: Valnødder i honnig med citronskal og nu også appelsinskal samt vanilje

Igen igen skal læsegruppen til rødvin og ost hos mig. Vi deler som sædvanligt indkøbene og jeg står igen for det søde tilbehør.

Sidste gang opfandt jeg (der er sikkert andre der mener de har opfundet det før mig:) valnødder i acaciehonning med citronskal og det var et hit! Til denne omgangs ost og rødvin, har jeg udvidet opskriften en smule.

Jeg ristede nogle valnødder i ovnen til de blev en smule gyldne. Lod dem køle et kvarters tid og lagde dem i en lille heimer (tupperware på Seerup'sk), før jeg dækkede dem med lys acaciehonning.

Derefter rev jeg citron- og appelsinskal (økologiske!) over og lagde en flækket vaniljestang ved. Varmen fra nødderne gjorde honningen meget flydende og nemt at blande det hele ud i honningen bare ved at vende heimeren rundt med låg på.

Nu har det stået i 3 dage (uden for køleskabet) og det smager fantastisk. Kornene fra vaniljen ser meget smukke ud og sammen med citrusskallerne giver det nødderne og honningen en meget fyldig og aromatisk smag og duft.

Jeg serverer dem oven på chevrè chaud (ristet brød med grillet gedeost) og som tilbehør til alle de dejlige oste de andre tøser har med.

Det bliver en dejlig torsdag!

Mini pies med kastaniepuré og valnødder - Tidlig efterårsferie og køkkenforsøg

Jeg har for første gang i mange år efterårsferie og så endda en rigtig lang én af slagsen. Den skal bruges på at læse (er som sædvanlig uendeligt bagud med læsningen), drikke rødvin med alle dem jeg ikke får set så meget i hverdagene, arbejde en smule, lidt familiehygge og så skulle der gerne være tid til lidt køkkeneksperimenter også.

Senere i dag får jeg læsegruppen til ost og rødvin, men inden da kommer en veninde eller to forbi til en kop kaffe og i den anledning har jeg bikset nogle små mini-pies sammen.

Min mor og jeg elsker kastaniepuré med vanilje og plejer altid importere det hjem fra Frankrig. I sommer var min mor på vandretur i Italien og de laver også kastaniepuré - ikke lige så godt - men jeg fik da et glas i souvenir. Nu har det snart stået åbent i mit køleskab længe, så i dag skulle det bruges op!

Det blev til tre små pies med en sød tærtedej og fyld af valnødder og kastaniepuré. Jeg har lavet en meget lille portion, men der skal jo bare ganges op, hvis du skal bruge flere.

Af udstyr skal du bruge...

Kagerulle
2 udstikkere (en stor og en lille)
Muffinforme

...og af indgredienser skal du til 3 små pies bruge...


tirsdag den 12. oktober 2010

Spicy linsesuppe med ingefær

Den her lækre suppe kom til verden en søndag aften, hvor det eneste jeg havde i køkkenet var disse ingredienser. Den smager sindssygt godt og er super sund!

Du skal bruge...

1 stor tsk. grøn karry pasta
1 tsk. sambal olek eller noget andet chili
1 spsk. ingefær, skrællet og hakket meget fint
2 rødløg, hakkede
3 fed hvidløg, hakkede
5-6 gulerødder, i tern
1 kop røde linser
1 kop gule linser
1,5 liter kogende vand
1 hønsebouillonterning


Oliven olie
Lidt spidskommen
lidt fløde (1-3 dl)

Og gøre sådan med det...

søndag den 3. oktober 2010

Himmelsk brownie-lagkage med bærmousse

Lad mig starte med at sige, at jeg under fremstillingen af denne forbudte bombe af en kage har pådraget mig et sukkerchok af dimensioner!

Jeg kom på idéen med at lave en lagkage ud af den traditionelle brownie, fordi min veninde, som havde fødselsdag i går, ikke er til helt vildt fancy lagkager. 

Det er ikke en sund kage på nogle punkter - det skulle da lige være for sjælen - og den smager helt himmelsk.

Du skal bruge...