onsdag den 21. december 2011

Suverænt brød i stegeso


Det er ved at være nogle måneder siden, jeg fik min elskede stegeso foræret af Henrik. Jeg har brugt den meget til kylling og også lidt til rene grøntsagsretter, men jeg har længe luret på, at lave brød i den.

I dag stod den prøven og det lykkedes over al forventning!



Dejen er den samme langtidshævede som altid (se her) - i denne omgang med 1/4 hvede og 3/4 rug. Det kan man gøre som man vil. Jeg er blevet meget glad for at blande rugmel i mine lyse brød, da det giver brødet en meget mere interessant smag og farve, uden at gøre brødet til et grovbrød.

Jeg fulgte Max' fremgangsmåde fra kvalimad.dk, men brugte som sagt min egen opskrift - som forresten ikke er ret forskellig fra Max'.

Resultatet var et virkelig flot brød med en lækker, sprød skorpe.



Jeg kan kun anbefale at bage brød på denne måde - det er nemt og resultatet er langt bedre og billigere end brød fra bageren.

23 kommentarer:

  1. Lægger du stegesoen i vand inden?

    SvarSlet
  2. Ja, jeg lod den stå med vand 30 min. inden jeg satte den i en kold ovn sat på 250 grader varmluft. Da ovnen viste at den var 250 grader, lod jeg den kører yderligere 30 min. inden jeg lagde dejen i stegesoen. Stegesoen skal være rygende varm, når dejen kommer i ellers hænger dejen fast i bunden.

    God fornøjelse!

    SvarSlet
  3. Mmm, hvor ser det lækkert ud :)

    SvarSlet
  4. Tak, Maj:) Det er meget nemt og MEGET lækkert!

    SvarSlet
  5. Jeg har også prøvet at lave brød i en stegegryde - og det bliver bare helt fantastisk og det er så nemt. Dejlig våd krumme, sprød skorpe og masse af smag. Tak for en fin blig - jeg er nu fast læser :-) Velbekomme!

    SvarSlet
  6. Hej May, velkommen til og tak! Jeg ejer desværre ikke en gryde, der kan komme i ovnen, men så snart jeg gør skal det bestemt også prøves af.

    God dag til dig:)

    SvarSlet
  7. Ser bare rigtig lækkert og indbydende ud :)


    Hilsen

    Mikkel
    iphone 4 reparation
    http://iphonereparationer.dk/

    SvarSlet
  8. Hej
    Spørger måske lidt dumt... men jeg overvejer at investere i en stegeso, da den fedeste stegegryde er uden for rækkevidde. Er din stegeso uglaseret (gætter på den er, når du sætter den i blød:))
    God søndag
    MVH Gurli

    SvarSlet
  9. Hej Gurli

    Min stegeso er uglaseret af mærket Römertop, denne model:

    http://www.roemertopf.de/english/roemertopf_klassik/klassik.htm

    Man kan tit få dem meget billigt ved isenkræmmere og lignende. Jeg er meget glad for min:)

    Held og lykke dem det! Katja

    SvarSlet
  10. Hej IGEN
    Ved ikke rigtig hvad der er sket, men mit brød (der var 1/4 hvede og 3/4 rugmel ) klistrede fuldstændig fast i bunden på fadet, som det hævede i de to sidst timer. Har nu hældt en slags rugklister i stegesoen og VENTER...
    Har måske kommet FOR meget væde i dejen i aftes.
    KH Gurli

    SvarSlet
  11. Hej Gurli

    Dejen skal ikke hæve i stegesoen de sidste to timer. Det er meget vigtigt at stegesoen varmer op sammen med ovnen, så den er rygende varm, når du lægger dejen i den, ellers hænger brødet fast i bunden. Jeg lader der bare hæve på bordet eller et fad med lidt mel på og lægger det i stegesoen, når ovn og stegeso er gennemvarme.

    Se evt. Max' fremgangsmåde igen via linket til kvalimad.dk:)

    Kh Katja

    SvarSlet
  12. Hej igen
    Så skal jeg da lige love for, at det lykkedes. Fik den tanke, at jeg bare måtte bage et müslibrød. Så jeg tilsatte de "müsliagtige" ting jeg lige havde. Og vupti et fantastisk flot og velsmagende brød! Tak for dine råd:)Håber jeg er selvkørende fra nu
    KH Gurli

    SvarSlet
  13. Hej Katja. Har bagt dit brød nogle gange, og det lykkes bare:-) Når du bruger stegesoen - har du så låget på i ovnen??? Undskyld hvis det er et meget dumt spørgsmål. Er bare først fornylig i en alder af 59 blevet fuldstændig grebet af at lave godt brød og spændende mad, og derfor er der en masse uafklarede spørgsmål hele tiden:-) Tak for din inspirerende blog og det lækre brød!
    Mange hilsner
    Geert

    SvarSlet
  14. Hej Geert, tak for dit spørgsmål. Ja, du skal have låg på i ovnen. Tricket er nemlig, at stegesoen får din almindelig ovn til at virke som bagerens store industri-damp-ovn. Det er det der er med til at gøre brødet så specielt. Rigtig god fornøjelse med brød og mad! Det er jo aldrig for sent at få en ny interesse:) Rigtig god weekend. Katja

    SvarSlet
  15. Hej jeg har forsøgt mig med denne opskrift, men jeg syntes den er meget "våd" inden i. Hvor lang tid bager du en potion med ½ l vand?

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Anita, tak for din mail. Jeg gør som der står i Max' opskrift og bager brødet i 30 min. med låg og 15 min. uden låg. Ovne, luftfugtighed og meltyper er forskellige, så det er selvfølgelig mere guidelines end svaret på, hvad der lige virker for dig. Skorpen skal være flot og godt brun og brødet skal lyde hult, når du banker på bunden. Det tager ikke skade af at få 5-10 min. "for længe". Hellere for længe end for kort tid. Jeg håber det giver mening! God fornøjelse med brødet og god weekend! Kh Katja

      Slet
  16. Har lige bagt brød i stegeso, det er meget nemt at lave og så smager det bare super godt, meget bedre resultat end jeg havde regnet med.
    kh.Suzanne

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Suzanne, hvor dejligt at du kan lide opskriften og fremgangsmåden. Det er ALT for lang tid siden, jeg selv har lavet brød i min stegeso, så tak for reminderen! Rigtig god aften. Kh Katja

      Slet
  17. Hej Katja

    Jeg er i øjeblikket igang med at indsamle opskrifter til stegeso, for at samle dem sammen et enkelt sted på nettet. Derfor ville jeg blot høre om jeg må lægge din brødopskrift på stegeso.com?

    mvh. Thomas

    SvarSlet
    Svar
    1. Hej Thomas

      Hvis du bare linker til det oprindelige indlæg og min blog, ser jeg intet problem i det. Tak fordi du spørger!

      Mvh. Katja

      Slet
  18. Hej, har bagt brødet fra kvalimad mange gange, super lækkert. Men har først lige fået en rømertopf. Mit spørgsmål er om du har låget inde i ovnen imens du varmer rømertopfen op. Det gør jeg nemlig ikke med gryden men tænker om jeg evt skal gøre det med denne.
    Mvh Marie

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Marie, UNDSKYLD at jeg ikke har svaret på dit spørgsmål. Har simpelthen overset din besked. Låget skal være på, ja, og stegesoen skal være så varm, at det ryger, når du løfter låget for at lægge dejen i den. Hvis låget ikke er med inde, sænker det temperaturen for meget, når du lægger den kolde låg over den kølige dej og så er det risiko for, at dejen hænger fast i bunden. Det tænker jeg ihvertfald. Jeg håber du har haft held med opskriften! Kh Katja

      Slet
  19. Hvor stor skal stegesoen være - dvs. hvor mange liter?

    SvarSlet