mandag den 27. august 2012

En bid af New York #2: New York Restaurant Week summer 2012


Næste afsnit i New York-serien handler om New York Restaurant Week, som afholdes to gange årligt i januar/februar og juni/juli.

Frokost: 3 retter for 24,07 $
Aften: 3 retter for 35 $

I år kunne NYC Restaurant Week fejre 20 års-jubilæum og vi var så heldige, at være med til at fejre dem de første dage, vi var i byen.

Vi besøgte først Spicemarket i the meatpacking district. Flot sted med tunge møbler og maaaaange tjenere. NYC Restaurant Week-menuen var ikke specielt spektakulær, men deres almindelige menukort så meget lækkert ud - og kostede så også derefter.

Til at starte med fik vi grisemave. Meget fedt, sprødt og lækkert med thai-urter og chili.



Næste forret var knapt så stort et hit. Vandmelonsgazpacho - jeg er simpelthen ikke til kold suppe og slet ikke den her. Jeg levnede og det gør jeg sjældent!



Hovedretten lød ikke som en sandwich, men det var det. Stort set en god kylling/bacon, som man kender den. Det skal dog siges, at kyllingen var virkeligt lækker.



Desserten var så dårlig, at jeg glemte at tage et billede. Heldigvis havde vi bestilt et virkelig godt glas Riesling icewine til.

Næste stop var Nougatine at Jean-Georges lige ved Columbus Circle i nederste venstre hjørne af Central Park. Her var alt godt, bort set fra at der var pisse koldt pga. aircon. Det viser sig, at jo finere restauranten er, jo koldere er der. Virkelig mystisk at det skulle være prestigefyldt at blive frosset ned, mens man oven i købet betaler mange penge for det...

Første ret var tuntatar med radiser, avocado og ingefærsuppe. SÅ lækkert! Ingefærsuppen var fantastisk.


Anden ret var langtidsbagt smør-mør laks på en bund af søde majs og cherrytomat-vinaigrette.


Sidste og bestemt den bedste ret var blødende chokoladekage - for engangs skyld med en kakaoprocent der sparker røv - hjemmelavet vaniljeis propfyldt med vaniljekorn og lidt sukker knas. Simpelt og skide skønt!


Det er svært at tro, at Jean-Georges står bag begge restauranter...

Tredje restaurant skulle have været Centro Vinoteca, men da nogen (mig) glemte at læse det med småt, om at flere restauranter ikke serverede menuerne i weekenden, nøjedes vi her med en enkelt ret og et glas vin hver.

Mmmmm jeg elsker salviesmør! Jeg fik ravioli med salviesmør og glemte helt at "sovsen" ikke bestod af andet end rent smør.


Nu blev vi jo snydt for dessert, så vi gik lidt ned ad gaden og fandt en fantastisk is-pinde-butik, hvor de selv laver al isen og så kan man vælge mellem mørk, lys og hvid flydende chokolade og alt muligt drys.



Jeg valgte mixed berries sorbet og fik den dyppet i hvid chokolade og pistacienødder. Jeg siger jer den var god! Min kæreste fik deres pistacie gelato med hvid chokolade. Han var også helt solgt.


Den lille isbutik, Popbar, er bestemt et besøg værd. Den ligger på hjørnet af Carmine Street og 6 avenue.

God aften! Nu vil jeg gå til køjs og drømme om ispinde og solskin.

torsdag den 16. august 2012

En bid af New York #1: Og så fløj tiden lige....!

1, 2, 3 og så var jeg lige pludselig hjemme i Danmark igen. Og det uden at skrive et eneste indlæg om al den skønne mad, som jeg selvfølgelig har indtaget store mængder af i New York. Ingen bliver dog snydt - det kommer bare lidt forsinket og lidt i bidder.

Det hele startede i flyveren. Glæde over at være på vej - endelig! Og lige så stor glæde over at flyve direkte. 8 timer og 25 minutter, 2 måltider, 3 film og så stod vi sgu på amerikansk grund.


Jeg har efterhånden fløjet meget og prøvet megen flymad. Ofte en mere eller mindre uspiselig oplevelse. Én gang har jeg fået suveræn flymad, da jeg fløj med Emirates mellem New Zealand og Hong Kong. Scandinavian airlines halter lang bagefter her!


Pulver kartoffelmos, udkogte grønne bønner og en eller anden slags kødboller. "Creme brullé" (budding med rørsukker på toppen) til dessert.

Kort inden vi landede, fik vi serveret en snack, som jeg spiste, fordi jeg var så sulten, men det var noget nær det mest ulækre jeg længe har spist. Kold sammenklappet pizza-lignende ting med peperoni og ost der engang havde været smeltet. Fedtet sad i store kager ned langs siden.


Hjemturens flymad var en smule bedre. Kyllingen var faktisk mør og saftig. De udkogte bønner måtte vi dog ikke slippe for.

Hvorfor er det så svært at lave ordentlig flymad? Jeg ved, at det er en udfordring, da smagsløgene bliver mindre følsomme og vi derfor kan smage mindre oppe i de højere himmelstrøg, men come on! Hvor svært kan det være? Jeg gad godt vide, hvor mange kroner der går til hvert måltid...

Det var første bid af New York. There's more to come, so stay tuned!