søndag den 25. august 2013

En aften på Geist

Det er en dejlig tid for en madelskende pige som mig. Copenhagen Cooking er i fuld gang og der er meget godt i vente. Weekenden er gået med lækker mad i lange baner, skudt i gang af en aften på Bo Becks Geist. 

Den skønne flok fra Moderna Museet i Stockholm, som jeg var så heldig at arbejde sammen med på Madeleines madforestilling, Sol Invictus & 50.000 Lux, var i København i weekenden. De inviterede mig til at gøre dem selskab på Geist og en pre-dinner cocktail på Rubys. Jeg fik en lækker daiqiuri med rabarber, vaniljesirup og mørk rom. Rubys daiqiuri hedder den og den er bestemt anbefalelsesværdig. Det var mit første besøg på Rubys, men bestemt ikke det sidste. 

Nu til Geist som dette indlæg jo skulle handle om. Det var også mit første besøg her. Vores søde tjener anbefalede os at tage en 5-retters menu, som "Bo havde valgt til os". Da flere ved bordet var kokke og havde forståelse for, at det ville være nemmest for køkkenet, hvis otte mennesket ikke valgte 20 forskellige retter, takkede vi ja uden at vide, at det var alt, alt for meget mad.

onsdag den 21. august 2013

En heldig kartoffel...


Jeg er en heldig kartoffel, for jeg har nemlig fået et mange årigt ønske opfyldt: Jeg skal spise på 1.th i næste uge. Det er en fødselsdagsgave fra min søde kæreste og jeg glæder mig som et lille barn. 

Velkommen i vores stuer, står der på hjemmesiden og det er meget rammende for konceptet bag 1.th. Restauranten ligger i en lejlighed i København K. På dørklokken står der, så vidt jeg ved, bare Restaurant og lejligheden er indrettet som et privat hjem - Mette Martinussens hjem. Det er ikke Mette der står bag gryderne, men den eftersigende meget dygtige kok, Kristian Baumann, tidligere souschef på Relæ.

Pungen skal ikke på bordet - man betaler nemlig alt på forhånd. Dette er efter min mening genialt, da den pengeløse restaurant i en privat indrettet lejlighed, kun kan bidrage til og understøtte oplevelsen af, at man er gæst i nogens hjem og ikke i en restaurant. Jeg glæder mig umådeligt meget til, at opleve hvordan Mette Martinussen og hendes personale arbejder med værtsskabet omkring middagen, da jeg ved, at dette er mindst lige så vigtigt for hende, som maden på tallerkenen og vinen i glasset. Jeg ved også at denne middagsoplevelse bliver én af de uforglemmelige. Tænk, at man kan være en så heldig kartoffel.

... fortsættelse følger ...